farvel

Hej

Det er meget lang tid siden, jeg har sagt det til jer. Jeg har delt både uundværlige programmer til gymnasiet og adskillige opskrifter, siden jeg sagde hej i dette indlæg.

Læs også: Jeg vender blikket ud, tilbage & fremad igen…

Et indlæg der netop handlede om, hvorfor der hver gang går så lang tid mellem indlæggene. Grundene til stilheden er ikke blevet mindre sande – det eneste usande i omtalte indlæg var, at jeg troede, jeg med det ville vende tilbage.

Peger stadig indad

Det var rigtigt nok, at jeg, ved at lukke til, efterhånden havde betalt prisen for at bryde mine grænser – som jeg jo skrev om i dette indlæg. Men inden jeg nåede at vende blikket ud, opstod der noget nyt indeni, der krævede min opmærksomhed.

Min opmærksomhed peger stadig indad, men jeg er ved at lære, at jeg samtidig kan være her udadtil alligevel. Jeg kan blogge til jer på trods af det, det er vel nærmest fordelagtigt.

Jeg plejer at få andre til at se udad, at se ud på verden med mig eller ind på dem selv. Nu er det måske på tide, at jeg lader folk se ind i, ind på eller ind mod mig – sammen med mig naturligvis.

Midnatsskriverier

Jeg vil gerne blogge, jeg skriver utallige indlæg i hovedet, men som jeg i sidste tankerække snakkede om, kommer de aldrig rigtigt videre. Når der går for lang tid mellem jeg har mulighed for at skrive herinde, bliver det fjernt for mig.

Nu gentager jeg sidste tankerække, det er jo det tankerækker gør, men det bliver fjernt. Jeg ryger ud af rutinen, og der er som nu så meget ophobet, at jeg kommer ud på tusinde sidespor og slet ikke kan holde mig til emnet og et enkelt af de indlæg i mit hoved.

Læs også: Tankerækken #2 – bloggerblokade

Men her i 2.G er det sådan det må være. Der er ikke tid til at skrive herinde, så meget som jeg gerne vil. Der er altid mindst et par afleveringer, jeg burde lave i stedet for. De sidste mange indlæg har jeg som dette lavet over midnat, fordi jeg netop har lavet en aflevering her til aften, og i morgen aften skal lave to.

Farvel til ;-), <3, ! & …

Men for at vende tilbage til det, der skulle have været omdrejningspunktet i dette indlæg, så lad os vende tilbage til denne underoverskrift. Farvel til ;-), <3, ! & …
Den er ganske uforståelig for I nye læsere, men måske I skønne trofaste læsere kan gennemskue den.

Har I lagt mærke til noget anderledes ved dette indlæg? Hvis ikke kan jeg afsløre, at der aldrig før er blevet opdaget et enestående punktum i mine indlæg. Jeg har af flere årsager altid afsluttet alle sætninger med et af de fire tegn, selvom jeg aldrig har fortalt jer om overvejelserne bag. I kan lige få hovedårsagerne listet op her.

  1. LMinside skal, som indlægget her handler om, være et hjertevarmt og positivt sted, og det stråler ud af de symboler. Uhøjtideligheden, kærligheden og livslysten.
  2. Indtil nu har man aldrig kunne læse et stykke tekst fra LMinside eller LMinside’s Facebookside uden at se de tegn. På den måde er teksterne genkendelige, og som faste læsere ved I øjeblikkeligt, hvor I læser henne. Ikke at I kan være i tvivl om det med mine kringlede lange sætninger.
  3. Sidst men ikke mindst var det i starten lettere på flere måder.
    Min kringlede sætninger bliver hurtigt lange, og de ville tit kunne kobles sammen – til at vise sammenhængen brugte jeg… Imens den blinkende smiley sikrer mig, at I ved, hvornår noget skal forstås med et glimt i øjet.
    Derudover har det været lettere at få skrevet noget, da det har virket som en adskillelse af skolearbejde og blogging. På den måde har der været en stor forskel på måden, jeg skrev på i de to forskellige sammenhænge. Det var altså for at sikre at blogging ikke ville ende med at føle som ekstra skolearbejde – men sådan endte det heldigvis aldrig.

Men efter mange overvejelser synes jeg, det er det rette tidspunkt at gå væk fra symbolerne – at lade bloggen udvikle sig med mig. LMinside skal stadig være et rummeligt sted, men som I kan fornemme er alt ikke positivt.

Læs også: Hvorfor blogge?

For at komme ind bag facaden og være rummelig, skal der også være plads til det, der ikke er positivt, kærlighedfyldt og livslystent. Jeg er altid smilende, men mit sind er meget melankolsk og optaget af det dystre – for eksempel døden.

Kun at måtte bruge de fire symboler er efterhånden også mere blevet en barriere end en hjælp. Så med dem af vejen kan jeg nu skrive flere indlæg og om flere  emner. Bloggen må udvikle sig med mig.

Jeg ser frem til at skrive alle de indlæg, og jeg håber inderligt, I stadig vil følge med, når jeg en sjælden gang deler noget. I er altid velkommen til at komme med forslag, idéer, ris eller ros i kommentarerne her eller på de sociale medier – og I kan gøre det anonymt her.
Hav det skønt.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’