Her sidder jeg i en stribe solskin på trappen med udsigt over en frossen sø og et skummende hav. I baggrunden er bronzevinderne i curling ved dette vinter-OL ved at blive fundet, kun overdøvet af mine venners kommentarer til kampen.

Helt stille og roligt, sådan har det været de sidste tre dage, siden vi lørdag stod af bussen og bevægede os små fire kilometer helt ud til Langelands kyst. Vi er nemlig taget fire dage i sommerhus – en veninde, fire venner og jeg.

Fire dage i hinandens selskab i et isoleret men smukt landskab har naturligvis sat refleksioner i gang. Så her kommer tankerækken #4 med nogle af de tanker, der drejer sig om alt fra venskab og hverdag til værdier og fremtid.

Tankerækken #4 – Sommerhus og venskab

Relationer og roller

Lad os starte tankerækken samme sted som sidste indlæg fra et sommerhus – ved relationerne. Det er nemlig, som jeg skrev dengang, hvad det hele handler om. Hvad der giver en sådan en sommerhustur værdi.

Sidst skrev jeg i digtet, at hjertet blev lidt lettere, fordi vi gjorde tingene sammen. Dengang var det at spise jordbær og gå med bare tæer i græsset, nu er det at gå tur i sne og spille brætspil – men det er stadig samværet, der gør det værdifuldt.

Det er dog første gang, vi venner er afsted alene og på denne måde, men det er netop også det fine ved sådan en tur. Vi bliver ikke hele tiden revet ind og ud af samværet som til hverdag.

Her er der tid til at være sammen, men også til at være hver for sig sammen. Jeg kan sidde her og skrive, mens drengene nu har gang i et spil Risk, eller jeg kan vælge at holde en pause på værelset til lyden af de andres snak.

Pauserne kan der nemlig være brug for, når man som mig, får lidt flere sanseindtryk ind end de fleste andre. Men jeg er glad for den særlige sensitivitet ikke holdte mig hjemme, det er jo netop en personlig egenskab – ikke blot en ulempe.

Derudover er det sjovt, hvis man er lidt observerende og reflekterende, at se, hvordan dynamikken i vennegruppen er og udvikler sig. Det er netop det smukke i relationer, hvordan de fungerer indbyrdes – og hvordan de forskellige roller komplimenterer hinanden.

Det fine i isolering og ineffektivitet

Vi er som sagt lidt langt fra offentlig transport og storbyer, og selvom det kan være besværgeligt, kan jeg godt lide det – selvom det kræver lidt ekstra tid og planlægning.

Men der er også noget fint i at være nødt til at gøre noget besværgeligt og langsommeligt – det, tror jeg, er virkelig sundt i dagens Danmark. At gør noget lidt ineffektivt og se at det også kan have værdi – at det langsommelige ikke behøver at være en stressfaktor men noget, som giver ro.

Søndag var vi tvunget til at tage ud at handle, hvilket indebar den samme gåtur frem og tilbage, men i et voldsomt snevejr, som vinden blæste vandret mod os. Men igen var det en hyggelig gåtur, selvom størstedelen af selskabet kom hjem med våde sko.

Jeg kan godt lide sådan lidt besværgelige situationer, det har jeg erfaret, siden jeg flyttede hjemmefra – det giver en eller anden følelse af frihed og selvstændighed.

Jeg har lært at håndtere udfordrende situationer på en mere konstruktiv måde – startskuddet delte jeg faktisk her. Vi har en tendens til at ærgre os, bebrejde os selv og brokke os, over hvad end det må være, det skabte en besværlig situation.

Men nu har jeg lært lige at trække vejret og se objektivt på situationen. Lært ikke at fokusere på hvad der gik galt, og hvorfor det kunne være min skyld, men på hvad næste skridt kan være – på løsningsmulighederne.

Og herude blandt markerne kræver det tit nogle lidt kreative løsninger. I går var vi to gange rundt og banke på døre, for at høre om de andre sommerhusgæster mon havde lidt ris og mel, de kunne undvære.

Heldigvis blev vi mødt af venlighed og hjælpsomhed, selvom vi fornemmede en overraskelse, og først forskrækkelse, da man her ikke kommer hinanden så meget ved som på Ærø.

Ro, frihed og ferie i hverdagen

Noget andet som jeg, ligesom de andre, har nydt, er den ro, der hurtigt indfandt sig. Jeg vil mene den i høj grad skyldes førnævnte isolering midt i naturen – det er i hvert fald noget, jeg længe har vidst, skal være en del af min fremtid.

Jeg har faktisk en masse nye tanker om og planer for fremtiden, som jeg slet ikke har delt – dem for i en anden dag. Men denne sommerhustur bekræfter mig blot i dem.

Jeg er blevet bekræftet i, at det giver mening for mig senere hen at rykke lidt ud, og ikke mindst i at jeg fortsat har brug for at holde mig tæt på vandet og den følelse af frihed, det giver.

Havet i horisonten er uendeligt inspirerende og livsbekræftende hver gang, jeg kigger ud af vinduet. Ligesom jeg falder helt til ro, når bølgerne slår op om mine gummistøvler.

Men det er jo, som med nytårsforsættene, ikke det materielle, det handler om – det er den følelsesmæssige værdi. Det handler her om, at ovennævnte ting giver en følelse af ro og frihed, og dermed er en måde at leve i overensstemmelse med de værdier.

Men hvorfor er det kun i ferierne vi for alvor lever efter vores værdier? Hvorfor er det kun de få uger hvert år, hvor vi tillader os selv at følge det typiske behov for ro, langsommelighed eller hvad det end må være?

Jeg vil igen se, om jeg ikke kan viske grænsen mellem ferie og hverdag lidt mere ud. Ikke fordi at hverdagen skal være ren afslapning som her, men fordi det skal føles rigtigt.

Alle de daglige pligter, hvad end det er opvask eller opgaveskrivning, er nemmere og ikke negative her, fordi de grundlæggende værdier bliver overholdt. Så jeg vil se, om jeg ikke kan forsøge at overholde dem, når vi vender hjem.

Helt grundlæggende handler det om at handle efter lyst – ikke altid, men ind imellem. Det handler om at være bevidst om værdierne, for det dræner at arbejde mod dem.

Det er et værdiregnskab, for måske en rolig dag umiddelbart kan virke ineffektiv og som spild af tid – men hvis den giver overskud til at nyde ugens øvrige dage, giver det mening.

Er det ikke bedre med seks travle dage, hvor man nyder, det man gør, end syv travle dage, hvor man ikke er til stede? Lykken er ikke en tilstand men det er små øjeblikke, som jeg tror i høj grad kommer, når vi er i nuet.


Så lad det være opfordringen herfra – at være i nuet, huske på vores værdier i hverdagen og ikke mindst at være taknemmelig for menneskene omkring os.

Hvad har I brugt vinterferien på? I kan læse om sidste års vinterferie her eller se vinterbilleder her på Facebooksiden.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’