Seks timer på stranden påskelørdag har sendt en omgang sygdom efter mig, som desværre har forhindret mig i at skrive til jer. Så efter denne lille pause oven på indlæggene om studieturen, starter vi endnu engang op med en tankerække.


Tankerækken #5 – en lille update

Sygdom og selvopretholdelsesdrift

Som sagt har jeg ligget syg hele ugen, desværre lidt for syg til at kunne tænke eller skrive noget reelt før nu. For jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til forskellen på at bo alene eller hos sine forældre i sådan en situation.

I dette gæsteindlæg hos Sofie skrev jeg selv, at det kan være besværligt at bo alene under sygdom – men slet ikke umuligt. Denne gang har jeg særligt lagt mærke til, hvordan man, når man bor alene, er nødt til at udfylde, flere roller.

Under sygdom er det ekstra tydeligt, hvordan man er nødt til at handle ud fra fornuft og være ansvarlig – over for andre og sig selv. Man skal være den irriterende, der tvinger en til at spise og drikke noget, selvom det, som I sikkert selv oplever, er det, man har mindst lyst til.

Læs også: Selvdisciplin, selvbeherskelse & selvstændighed

Det kunne måske godt være belæg for, at mange, der flytter tidligt hjemmefra, kan være lidt mere selvstændige og ansvarlige end jævnaldrende. Eller ligger det måske i os alle, men er mest nødvendigt at hive frem for de aleneboende?

Kørekort

I selvdisciplinen spiller også stædighed, eller med et pænere ord vedholdenhed, også en stor rolle. Hvilket fører mig videre til en nyhed, jeg slet ikke har fået delt med jer.

Som nogle af jer allerede har skrevet til mig, glemmer jeg tit at skrive og fortælle helt nøgternt om min hverdag. Der bliver så tit til lange filosofiske indlæg – men de udspringer jo alle af konkrete begivenheder i min hverdag.

Alle tankerne om stædighed, vedholdenhed og lignende stammer netop fra en ny tidsrøver i mit liv – kørekortet. Hvilket om noget må siges at teste min stædighed.

Aldrig har jeg prøvet noget så ubehageligt og ulækkert som den første køretime på vej. At være ude blandt biler, hvor jeg så let som ingenting, havde kunne skade andre, og hvor jeg uden tvivl var til besvær.

Jeg lærte,
at mod ikke er
fravær af frygt,
Men sejren over den.

Det var godt nok en klam oplevelse synes jeg, at have så lidt kontrol og intet overblik. Det har jeg virkelig ikke lyst til, men jeg vælger her at bruge min stædighed og gøre det alligevel.

Det skal bare lige afdramatiseres og så naturligvis øves mange gange. Jeg skal nok fortsætte, indtil jeg er i mål. Alt kan læres med tid og gøres udholdeligt med tilvænning.

Faktisk har jeg midt i disse linjer været til min anden køretime på vej, som slet ikke var lige så traumatiserende. Det skal nok blive godt, men I skal også have lov til at se, og måske endda finde genkendelse i, at det også kan være grænseoverskridende.

Hvad tiden ellers går med

Kørekortundervisning er naturligvis ikke det eneste, jeg laver – tværtimod. Eftersom der er kommet mange nye læsere til (tak for det), kan jeg lige nævne nogle af de andre, hvis ikke I har fundet siden om mig.

Det meste af tiden går med at gennemføre 2.G, hvilket jo er en præstation i sig selv. En del går også med madlavning og andre huslige ting, hvis jeg ikke er på Ærø.

På Ærø, for eksempel her i påskeferien, bruger jeg mange aftener med mine venner, som jeg var i sommerhus med i vinterferien og skrev om her. Den resterende tid gik i ferien med familiebesøg, og så et nyt projekt.

Jeg har nemlig altid gang i et eller andet halvskørt projekt, da jeg konstant vil lære nyt. Det er også, derfor jeg er med ATU, hvor jeg flere gange i måneden er til foredrag og workshops.

I påskeferien var projektet dog at lære at spille guitar, eftersom jeg ikke har et klaver på Ærø – hvilket ellers er mit foretrukne instrument. Så alle sådanne småting, ville jeg ønske, der var mere tid til.

Men jeg er også nysgerrige på jer. Hvem er I nye læsere? Hvad bruger I jeres tid på?

Never stop learning,
‘Cause life never stops teaching.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’

TILMELD NYHEDSBREV