For første gang i år: Rigtig hjertelig velkommen til LMinside, det glæder mig, at dette univers igen i år, må være en del af jeres liv. 2016 er ovre, og I kan læse, hvad de første seks måneder gik med her og de sidste seks her.

På Facebook florerer der mange memes rundt, om hvor dårligt et år 2016 var – men hvordan sikrer vi os så, at 2017 bliver bedre? 2016, særligt den sidste del, var et godt år for mig – men det må stadig være muligt at gøre det nye år endnu bedre.

Det er jo det, mange prøver med nytårsforsæt, som jeg både er meget imod, men heller ikke kan lade være med at lave et par af i hovedet – lær her at sætte nogle, som rent faktisk lykkedes.

Men selvom jeg ikke synes, man skal sætte sådan nogle mål, tror jeg det er ekstremt vigtigt en gang imellem at stoppe op og overveje, hvilken vej ens liv går og burde gå – og der et nyt år en passendeanledning.

Tit følger man bare strømmen og rutinerne, mens den ene dag æder den næste og så videre, Vi opdager ikke, hvor vi egentlig er på vej hen.

Som et andet meme på Facebook beskriver, bliver man tit i dagene mellem jul og nytår helt i tvivl om, hvem man er, hvad man laver og så videre.

I dag tænkte jeg også meget over de ting, og noget der ligesom beroliger én er nogle såkaldte selvrealiseringsspørgsmål, som jeg i hvert fald fandt mange af på Pinterest.

Dem vil jeg løbende dele i løbet af dette nye år, så vi sammen kan huske at stoppe op, trække vejret & slappe lidt af.

I dag er det ikke ligefrem spørgsmål, men det er nogle sætninger, som får en til at tænke over, hvilken drejning det nye år skal tage – uden at det helt bliver nytårsforsæt.
Det med fed skrift er, det man vil gøre i det nye år – og nedenunder har jeg skrevet jeg mit svar, så I samtidig lærer mig lidt at kende.

I år 2017 vil jeg…

  • Stoppe…
    Med at gøre ned på mig selv og mit udseende.
  • Begynde…
    At leve i nuet.
  • Besøge…
    Dem jeg elsker mest.
  • Acceptere…
    At tingene ikke altid går som planlagt.
  • Ære…
    De mennesker, som hver dag går en kæmpe forskel for andre.
  • Lave…
    De ting jeg elsker allermest – for eksempel at blogge.
  • Se…
    Positivt på tingene.
  • Lære…
    At give slip på mit behov for at bekymre mig om fortiden og fremtiden.
  • Give…
    Alt jeg har.
  • Fortsætte…
    Med at sætte tid af til mig selv.

Det var så 10 simple ord, som kan jeg hjælpe jer med at få et rigtigt godt år – og med at finde ud af hvilke punkter af jeres liv , I vil forbedres.

Som I kan se, er mine svar meget abstrakte, men man kan sagtens svare mere konkret. Denne lille øvelse er bare en god start på serien om selvrealisering, så I lige lærer at tænke i de baner.

Faktisk tror jeg, at man kan blive helt lykkelig i de kommende små tænkepauser – men det forklarede jeg i dette indlæg.

Jeg glæder mig til at tage hul på dette år sammen med jer, og jeg håber, I vil følge med – for 2017 bliver bloggens år. Selvom jeg ikke har konkrete nytårsforsæt, har jeg lavet en masse for bloggen – så glæd jer.

Lad os håbe på et skønt 2017, og lad mig så lige høre: Var jeres 2016 virkelig så dårligt, som man hører rundt omkring?

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’