Kender I det der med at have gjort noget rigtig dumt, hvor man har glemt et eller andet vigtigt eller gjort noget meget uigennemtænkt… Det var jeg så uheldig at opleve i går – eller i teorien var det i forgårs, men jeg opdagede det først i går;-)

Jeg hader simpelthen følelsen, lige når man opdager det, og særligt den dårlige samvittighed bagefter er yderst ubehaglig… Men i går gik det op for mig, at man ikke skal gå at have det dårligt i flere år på grund af små bagateller, som ingen andre kan huske!

Hvad er pointen egentlig med at gå at have dårlig samvittighed og ikke tillade sig selv at være glad på grund af små ubetydelige fejl? Alle mennesker laver vel fejl, og det er vel også helt i orden<3

Forgive your past
because the future
is what lies ahead!

I går gik det op for mig, hvor dum jeg egentlig har været sådan at gå og banke mig selv i hovedet med en hammer i flere år – naturligvis ikke bogstaveligt talt;-) Jeg er generelt en meget tilgivende person, hvilket I vil høre mere om senere, men ligesom alle andre er jeg elendig til at tilgive mig selv…

Jeg har indtryk af, at alle er verdensmestre i at bebrejde sig selv uden at kunne tilgive sig selv, og det er en skam! Der er absolut ingen fornuft i at gå at straffe sig selv over de mindste ting, fordi man har glemt at ALLE laver fejl…

Vi har naturligvis vores samvittighed af en grund, men den er alt så kun til fornuftigt brug<3 For eksempel er jeg stadig kun ved at tilgive mig selv for at have sagt til min veninde, at hun var dum i 0. klasse – hvor latterligt er det ikke lige?

Hvorfor har vi alle sådan et behov for at gøre ned på os selv på grund af ting, som vi aldrig ville bebrejde andre for? I går gik det op for mig, at det simpelthen må holde op… Det er da ikke fair over for en selv eller ens medmennesker at ødelægge ens humør og selvværd på grund af nogle bittesmå ting, man har gjort for 100, eller i hvert fald 9, år siden;-)

Forgiveness is the attitude of strong people…

Da jeg i går sad og tjekkede Facebook igennem, kom jeg i tanke om, at jeg i tirsdags havde lovet at give en papegøje mad torsdag morgen, hvilket jeg så havde fortrængt fuldkommen…

Endnu en gang var det ikke nogen kæmpe katastrofe eller noget der lignede, og alligevel var jeg med det samme ved at finde den mentale hammer frem for at smadre min psyke fuldstændig, så jeg aldrig ville glemme sådan noget igen<3

Men lige inden jeg panikkede, indså jeg, hvad det var for et vanvid, jeg havde gang i… At jeg gennem hele mit liv har samlet og gemt hver eneste lille fejl, jeg har lavet, for så, hver gang jeg har følt mig lidt lykkelig, at kunne minde mig selv om, hvilket forfærdeligt menneske jeg er – det er da ikke i orden!

Alle mennesker laver da fejl, og det frarøver da ikke et eneste menneske retten til at være glad… Alle mennesker fortjener at være lykkelige, og om man glemte en aftale en enkelt gang, hænger da ikke sammen med ens lykke! De små ting jeg har klandret mig selv for gennem årene, er da ikke engang noget, det burde være nødvendigt at tilgive sig selv for;-)

I går hev jeg i hvert fald i nødbremsen og stoppede, hvad der kunne have udviklet sig til et indre nederlag;-) Jeg tacklede det på en rigtig og rolig måde, og det er jeg faktisk meget stolt af…

Det vil jeg ikke lægge skjul på, for denne blog skal være et ærligt stede både i indlæggene og kommentarfeltet – hvor I endelig må dele jeres mening og oplevelser! Jeg har gennem de sidste par år brugt oceaner af tid og energi, på at udvikle mig psykisk, hvilket jeg endelig er blevet klar til at dele herinde…

Jeg er nået til et punkt, hvor jeg kan sige og mene, at jeg er stolt over mig selv, situationen i går og den ekstremt stærke psyke, som jeg har fået opbygget<3 Det bedste af det hele er, at jeg kan sige det uden at skamme mig og uden at vægten fra janteloven presser mine skuldre ned… Grunden til at jeg skriver dette er netop, at vi kan se, at det er okay at lave fejl og ikke mindst at være stolt af sig selv!

Jeg vil gerne bede alle jer, som læser med om ikke at bebrejde jer selv og at tilgive jer selv for de ting, som i nu engang går og har lidt dårlig smag i munden over! Næste gang i laver en dummefejl eller en tanketorsk, så gennemtænk lige situationen en gang – perspektiver den…

Ville jeg nogensinde blive sur på andre over det her? Er det her en kæmpe katastrofe eller er det bare menneskelighed? Det er blot nogle af de spørgsmål, I kan stille jer selv for at indse, at I intet har gjort, og at I ikke skal gå og have dårlig samvittighed!

Det der, med altid skulle nedgøre sig selv, må være noget, der ligger meget dybt i os og vores kultur hånd i hånd med janteloven – for det er da egentligt noget pjat, at vi ikke bare kan give os selv lov til at nyde livet;-)

Jeg må dog stå til kende og indrømme, at disse tanker aldrig var faret gennem mit hoved, hvis ikke jeg var blevet gjort opmærksom på den mentale rygsæk Indlægget her om den mentale rygsæk er skrevet af Thor Mejsner, der skriver på bloggen hjertelag, som jeg er blevet stor tilhænger af – I må love mig at tjekke den ud;-)

Jeg har aldrig kunne se noget forkert i det der spil, jeg har drevet mig selv til vanvid med… Men da jeg så forleden dag blev spurgt, hvad mit bedste barndomsminde er, gik det op for mig, at det vidst er på tide, at jeg får ryddet op i min mentale rygsæk<3

Noget jeg endnu ikke har haft mod på, men da der i går, på min tredje overskudsdag, opstod en mulighed for at teste hans hjælpende råd til det, var det jo bare med at gribe den;-)

Mit råd, hvis I ender i en knap så fantastisk situation, vil være, at huske at hvert eneste menneske på jorden laver fejl, for ingen er perfekte… Først og fremmest så overvej lige om hændelsen overhovedet kan betegnes som en fejl, og hvis den kan så husk:

Man lærer af sine fejl!

I dag ser jeg ikke på det glemte som en forfærdelig fejl men mere som en tanketorsk, for så er det jo heller ikke værre at papegøjen kun fik mad en gang i torsdags, og jeg kontaktede selvfølgelig ejeren, så snart jeg kom i tanke om det;-)

Det er lige før, at jeg vil gå så langt og påstå, at jeg er glad for, at jeg glemte det – for jeg lærte mere af den oplevelse i går, end jeg har lært i skolen på flere måneder… Jeg håber at dette indlæg har givet lidt mening, og så beklager jeg, at det blev lidt langt!

Jeg takker i hvert fald for, at I læste med, og så håber jeg inderligt, at I vil gemme lidt til eftertanke<3 I må hellere end gerne smide en kommentar med jeres mening og eventuelt oplevelser, så I kan se, at alle laver fejl…

For øvrigt skal jeg huske at sige, at jeres e-mail ikke vil blive vist på siden eller overleveret til en tredjepart, når I skriver kommentarer, det er udelukkende for at undgå spam;-)
Tak fordi I læste hele vejen herned<3

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’