Som jeg lige hurtigt var inde på i mit sidste indlæg, går december altid helt ufatteligt hurtigt – jeg kan slet ikke fatte, at der allerede er gået over en uge! Jeg vælger at tro, at min forvrængede tidsfornemmelse skyldes travlhed og hyggen, som følger med med december…

I hvert fald føler jeg, at jeg har lynende travlt i disse uger, særligt fordi dagene virker så korte<3 I dag får I lige en lille opdatering, så I kan få et indblik i, hvor tiden forsvinder hen;-)

Som det ses på billedet, var mit program helt proppet sidste uge – det troede jeg i hvert fald indtil, at denne uge startede;-) Sidste uge stod på alt fra lektier og arbejde til juleklippedag, julebag og fødselsdag, hvilket alle er super hyggelige ting!

Mandag) startede ud som alle andre mandage – tung og trist;-) Dog skilte den sidste halvdel af skoledagen sig lidt ud, da vi havde klippe/klistredag<3 Derudover forsøgte jeg at få skrevet et par blogindlæg, så jeg var forberedt til decembers travlhed… Det lykkedes dog ikke helt, men jeg fik da delt nogle juleønskeideer med jer;-)

Tirsdag) gik som de fleste andre med arbejde, og der sneg sig selvfølgelig også en del juleslik ind derefter;-)

Onsdag) var den eneste dag, hvor jeg havde mere end en halv time ad gangen, så der blev jeg nødt til at lave lektier, rydde op og skrive et juleindlæg

Torsdag) var jeg på skolens grund fra klokken 8-21! Selvfølgelig var jeg ikke i skole hele tiden men også til madlavning og i klub;-) Torsdag var også dagen, hvor jeg endelig fik færdiggjort mit armstrikkede tæppe, som jeg deler opskriften på efter nytår…

Fredag) cyklede og gik jeg en tur efter skole, hvor jeg endelig fik lidt sollys<3 Hele aftenen gik med at vaske op ved en bekendts julefrokost…

Lørdag) var jeg lidt halvsløj, men det forhindrede mig ikke i at jule lidt med familien som kom på besøg;-) En af mine veninder havde fyldte 15 samme dag, hvilket vi fejrede med en overnatning nede hos hende!

Søndag) bagte jeg disse alt for lækre pebernødder, da jeg jo skulle teste opskriften jeg blandt andet fik i adventsgave<3

Ja, sidste uge forsvandt så hurtigt, at selv kalenderlyset ikke kunne følge med – og denne uge er ingen undtagelse;-) Mandag aften var jeg med størstedelen af klassen inklusiv forældre og søskende til en hyggelig julefrokost med en masse lækker mad<3

I går var jeg på arbejde som sædvanlig, dog blev aftenen lidt anderledes… Hvert år bliver vi inviteret til fødselsdag hos en af mine fars venner, hvor vi starter med at lave en masse flot marcipan, og derefter spiser vi lækker aftensmad og lagkage;-)

I dag er ligesom sidste onsdag gået med praktiske ting… I morgen har vi fagdag, inden jeg igen skal til madlavning! Fredag bliver endnu vildere, da der det meste af skoledagen skal afholdes julestævne med sport og skøre udklædninger! Jeg skal både på arbejde fredag og lørdag, men når heldigvis med til en fest lørdag aften;-)

Hvor interressant dette indlæg har været for jer, men når jeg kun kan nå at skrive et lille stykke af gangen, har dette været det optimale;-) Jeg håber I nyder disse dage!

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’