tvilling

Hun er solen,
Jeg er månen.
Hun er dagen,
Jeg er natten.
Hun er født blond,
Jeg som brunette.
Hendes øjne er livlige og blå,
Mine er dybe og mørkebrune.
Hendes hjerne tænker i billeder,
Jeg er til i kraft af bogstaver og ord.
Hun skaber vidundere med sin kreativitet,
Mens min knapt rækker til en tændstiksmand.
Hun er samler, har altid lommerne fulde og minderne klar.
Jeg er minimalist i både bolig og sind.
Hendes halvdel af vores dengang fælles værelse var en stor rodebunke,
For at afsløre en skarp skillelinje til min systematiserede side.
Hun er ekstrovert og ville leve resten af sit liv på en efterskole, hvis hun ku’.
Jeg er introvert og kunne omvendt finde på at flytte alene ud på landet.
Vigtigst af alt er hun hende,
Og jeg er mig.

Vi, vores og os

“Amalie og Laura kommer fra hver sin planet, og de er på en eller anden måde havnet i samme mave!” Sådan startede min far sin tale til vores konfirmation. Og netop ovennævnte forskelle var det gennemgående tema i taler, sange og kort – ligesom det har været gennemgående i resten af vores liv.

Se, nu skriver jeg allerede vores, fordi jeg slet ikke kan forestille mig andet. Det falder mig så naturligt, at der selv ikke i tankerne findes noget, der hedder “min konfirmation, “min fødselsdag” eller “mine forældre” – hvilket jeg har fået fejl for flere gange i mine franskafleveringer.

Det er “vi”, “vores” eller “os”, for det har det altid været. Måske jeg lige skal brede de begreber lidt ud først – for hvem er vi? Hvis ikke I har regnet det ud, er det betegnelsen for undertegnede og et på alle måder smukt menneske, min tvillingesøster Amalie – som jeg har glædet mig til at skrive om.

tvilling

Diametrale modsætninger

Vi er født med et minuts mellemrum, og har været sammen siden. Det glemmer folk, når de spørger, hvordan det er at have en tvilling. De glemmer, at jeg ikke kan svare på det, for jeg ved ikke, hvordan det er, ikke at have en tvilling – det har jeg aldrig prøvet.

Det spørgsmål, når vi dog sjældent til, for der er mange, der slet ikke tror på, vi er tvillinger. Først skal vi overbevise dem om, at det er sandt, for derefter at høre dem fortælle os, at vi ikke ligner tvillinger. Men det har de selvfølgelig ret i, for det gør vi ikke.

Vi er diametrale modsætninger – som I kan fornemme på det første lille stykke af teksten. Men først og fremmest har vi trods forskelle samme bagland, og det er i sig selv unikt. Tænk blot på jeres egne relationer.

Hvor er det unikt at dele hele sit liv med en anden person, og hvor lærer man meget af det. Hvor har jeg lært meget af at være i livet med min søster, og det tror jeg i allerhøjeste grad skyldes vores forskelle. Tænk at være så forskellige, det kan være for abstrakt at forstå for nogle.

Rummelighed og forståelse

Sikke en rummelighed det har givet mig, fordi jeg gennem hele mit liv har måtte erfare, hvor varierende vi mennesker er. Amalie og jeg har netop samme bagland og derfor tildels samme udgangspunkt – alligevel har vi altid været og vores liv er blevet så forskellige.

Det må uden tvivl være det vigtigste, jeg tager med fra vores relation – en forståelse for at ikke alle er ens. En forståelse for at det, der er rigtigt for mig, ikke nødvendigvis er det for alle andre. Disse forståelser er skabt af erkendelsen af, at vi alle ser verden forskelligt – hvilket også er videnskabeligt bevist, at vi gør på det konkrete plan.

På trods af rummelighed, vil det åbenlyse resultat af vores diversitet være mange konflikter. Der har selvfølgelig været nogle som i alle andre søskenderelationer – men det var ikke lige så voldsomt som hos andre og også kun i perioder.

tvilling

Flere eller færre konflikter

Jeg tror netop det er vores forskelle, der gør vi har haft færre konflikter – selvom jeg altid er blevet mødt af  og har haft forventningen om det modsatte. Er det ikke sværere at holde sig gode venner med ens modsætninger, som man altid er uenig med?

Måske, men lige netop i søskenderelationen er det måske lettere – fordi man lærer, at man sjældent vil være eller behøve at være helt enige. Først og fremmest tror jeg, vi skal se på, hvad søskendes konflikter typisk bunder i – sammenligning, misundelse og jalousi.

Og lige netop den type konflikter har vores forskelle mindsket. For det giver simpelthen ingen mening at sammenligne sig med ens modsætning, det rykker ikke noget. Vi har da uden tvivl gjort det, jeg husker en enkel episode – som nok egentlig har været en problemstilling vi har gået med i flere år hver især.

Hun var så god til det sociale, hvor jeg kæmpede en del. Til gengæld havde jeg dengang lidt nemmere ved det faglige i skolen, hvilket jeg, som skrevet i dette indlæg, til hver en tid ville have givet væk for andre kompetencer – men det kan være svært for nogle at forstå.

Tvillingens liv er altid kønnere

Naboens græs er vel altid grønnere, og tvillingens liv altid kønnere, så sådan tror jeg vi gik og misundte hinanden for en tid – ligesom alle andre søskende. Men fordi vi er så forskellige, kom vi hurtigere over det. For selvom jeg stadig beundrer hende og hendes liv meget, har jeg indset, det jo slet ikke ville være det rigtige for mig.

Samtidig har den gensidige beundring og respekt også haft noget at sige. Jeg under hende sådan det bedste i livet, og vi vil jo blot, at hinanden er glade. Så særligt nu, snart to år efter vi flyttede fra hinanden, bliver den gode del søskendekærligheden stadig stærkere.

Det er måske ikke så forkert, når voksne siger, at søskende bliver bedre venner med alderen. Selv hvis det ikke er tilfældet, vil jeg vove at påstå, man altid lærer noget, at vi er med til at skabe hinanden. Jeg kan i hvert fald takke Amalie for min enorme rummelighed.

Så har jeg bare et spørgsmål til jer: Hvad har I lært af jeres søskende eller af jeres fravær af søskende?
Jeg opfordrer jer til at dele svaret samt et tak med jeres bror eller søster – I må hellere end gerne dele det i kommentarfeltet også.

Sometimes miracles come in pairs!

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’