Ugen der gik #1

Det er den 31. januar, den sidste dag i denne måned og uge, hvilket vil sige at en tolvtedel af år 2016 har passeret – tiden går så ufatteligt hurtigt! Dette har været en meget travl – eller i hvert fald en eget anderledes, oplevelsesrig og overvældende uge… Derfor vil jeg, som afslutning på det hele, fortælle lidt om, hvad ugen har budt på for mit vedkommende;-)

Mandag morgen var det op og i skole som sædvanlig, dog var skoledagen lidt anderledes… Hele dagen gik med at se fremlæggelser af de projekter, som hele årgangen havde forberedt i sidste uge<3

Min gruppe fremlagde også mandag, og det gik overraskende godt! I kan læse mere om projektugen her;-)
Fremlæggelserne var langt fra dagens højdepunkt, for efter skole gik turen mod fastlandet… Vi var til åbent hus på mit kommende gymnasium, og jeg blev langt fra skuffet!

Som jeg skrev i dette indlæg, føler jeg mig hjemme der trods de store bygninger og mange mennesker – mine forældre synes dog, at det var kæmpestort;-) I kan læse om, hvilken studieretning og alt det jeg vælger her! Nu venter jeg bare på, at det bliver den anden februar, så jeg kan underskrive min ansøgning på optagelse.dk<3

Tirsdag var en helt almindelig tirsdag, udover at skoledagen bestod af endnu flere fremlæggelser;-) Jeg var som sædvanlig på arbejde om eftermiddagen, og ellers forløb dagen som tidligere beskrevet

Onsdag holdte jeg bare fri efter en skoledag på 8 timer… Jeg er faktisk begyndt at spille keyboard/klaver igen, hvilket meget af min fritid er gået med i denne uge<3

Torsdag var som altid godt proppet med skole og derefter madlavning! Eftersom madlavning ligger lige efter min sidste time, er jeg hver torsdag på skolen i alle døgnets lyse timer – og lidt til;-)

Jeg vil snart dele en masse af opskrifterne med jer, da det er sunde og nærende måltider til folk på SU, er det nok relevant for mange af jer læsere…

Fredag var der igen gang i den! Vores nye skoleleder ankom om formiddagen, hvor han blev budt velkommen med en flagalle, morgensamling og et par taler & sange<3

I de sidste to timer havde vi heller ikke almindelig undervisning, dog deltog jeg kun i den første… Nogle andre fra årgangen og jeg tog nemlig ud til Ærøskøbing for at deltage i en såkaldt demonstration – det var nu mere en samling af ærøboere som hørte og holdte taler samt viste bannere, samlede underskrifter og gik en tur gennem byen;-)

Vi kæmpede for at beholde fødeafdelingen og akutmodtagelsen på Svendborg Sygehus, og udnyttede også lejligheden til at vise, at det ikke er nok med en enkel ambulance på Ærø! I kan læse mere om demonstrationen og min personlige holdning her i mit forrige indlæg<3

Ikke nok med alt det skulle jeg også hjem og på arbejde, derfor måtte jeg gå lidt tidligere… Jeg var faktisk også inviteret til fest om aftenen, men som I nok kan se var programmet lidt stramt – særligt mit energiniveau følte ikke lige for at feste, så jeg blev hjemme;-)

Lørdag var det tidligt op og på arbejde, hvilket selvfølgelig er lidt surt på en lørdag;-) Resten af dagen var jeg plaget af en voldsom hovedpine og et søvnunderskud efter en uge med mange indtryk, så jeg tog ikke med til julefrokost hos SuperBrugsen

Søndag lakker lige så stille mod enden, ligesom januar, og om få timer er den første del af år 2016 slut… I morges lavede jeg, som I måske har set på Instagram, en lækker morgenmad i anledningen af, at det var søndag, og jeg havde fri<3

Derudover er dagen gået med alt og ingenting;-) Jeg har ordnet alle sådan nogle voksenting som e-mail, netbank, e-boks og så videre, og så har jeg fundet et fastelavnskostume til på torsdag – men det kommer i til at høre om en anden gang!

Nu vil jeg nyde de sidste par timer, inden vi bladrer videre til en ny dag, en ny uge og en ny måned… Hvordan har jeres januar 2016 været?

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’