Så er det 9 dage siden sidste indlæg, som jo var denne lækre opskrift! Jeg har haft travlt med alle mulig mere eller mindre spændende ting – som jeg tænkte, det ville være passende at fortælle om i dag… Der er sket nogle anderledes ting, så lad os nu bare gå i gang med at se tilbage på ugen der gik;-) Jeg har desværre ingen billeder, da jeg stadig er uden mobil – så husk at følge facebooksiden og ikke kun Instagram eller Snapchat!


Ugen der gik #3

Mandag var helt anderledes i denne uge og handlede mest om gymnasiet – selvom vi hverken havde undervisning eller lektier! Min klasse havde det, man kalder studieretningsdag, og vi mødtes på skolen til fælles morgenmad<3 Bagefter skulle vi cykle ud til en asylskole, som netop er blevet lukket – men da vi kom blev rundvisningen aflyst… Det var virkelig ærgerligt, men så måtte vi bare cykle videre til næste stop på programmet – Den Selvforsynende Landsby! Der fik vi en rundvisning, og det faktisk rigtig spændende at se og høre om, hvordan sådan en permakulturel landsby hæger sammen<3 Bagefter skulle vi så desværre cykle hjem igen, og selvom at Danmark bugter sig i bakkedal, og det er helt vildt smuk, når man er i bil – så er det godt nok irriterende og hårdt, når man er på cykel;-) Der er jo absurd mange bakker på Fyn, men vi gennemførte da turen og fik cyklet et sted mellem 30 og 40 kilometer!

Men dagen var slet ikke slut endnu, da jeg kom hjem… Om aftenen var der nemlig åbent hus på gymnasiet, hvor jeg skulle vise rundt – hvilket er lidt sjovt, når nu jeg i ugen der gik #1 sidste år skrev om, at jeg havde været til åbent hus som gæst;-) Men i år var rollerne byttet rundt, og pludselig var det mig som skulle vise rundt og fortælle om gymnasielivet<3

Tirsdag var en noget roligere og mere almindelig dag, hvis man lige ser bort fra, at vi kun havde 2. & 3. modul – og altså kun var i skole fra klokken 10 til 14;-) Om eftermiddagen slappede jeg vidst bare af og prøvede at komme ned i gear efter en weekend på Ærø og en travl mandag<3

Onsdag havde jeg kun 3 moduler, og jeg var også noget mere produktiv… Jeg fik handlet ind, og så brugte jeg en masse tid på nogle macarons – men desværre duede min miniovn ikke til så præcis bagning;-) Jeg må prøve derhjemme engang, for jeg havde glædet ig til at dele opskriften med jer – men det er samme fremgangsmåde som her, hvor de er med appelsin og chokolade<3

Torsdag havde jeg en af mine veninder med hjem efter skole, og vi hyggede os og fik bagt en lækker erstatningskage – mangler I en hurtig kage så prøv denne banankage eller chokoladekage! Senere kom en anden, som også skulle spise her – og vi fik selvfølgelig  avocado pasta carbonara og derefter kage<3 De var her i anledningen af, at vi sammen skulle op at se julecabaret på gymnasiet – som er en form for revy og for øvrigt også hylende morsom;-)

Fredag var jeg for tredje gang i denne uge oppe på gymnasiet uden for skoletiden, om aftenen var det nemlig tid til endnu en gymnasiefest! Vi var først nogle stykker hjemme hos en veninde fra klassen, som også bor på dette kollegie og tog derefter afsted;-)

Lørdag sov jeg længe og slappede af efter en uge med gang i… Som I ved, har jeg siden starten af december været ind i  en dårlig periode – så det var ret udmattende pludselig at have gang i den og være sammen med mange mennesker hele tiden! Men energien, overskuddet, glæden og alt det andet skulle gerne snart vende tilbage, da jeg er begyndt at tage D-vitaminpiller – for ifølge min læge skyldes det, at jeg har voldsom D-vitaminmangel… Så sidder I og har det lidt, som jeg har beskrevet gennem det sidste stykke tid, så er det et besøg hos lægen og en blodprøve værd<3

Søndag, som er i dag, er jeg igang igen, sådan er det næsten alle weekender, når jeg ikke tager til Ærø… Lørdag slapper jeg af og kræver ikke noget af mig selv, og søndag har jeg fornyet energi og får ordnet alt det praktiske, lektier, skrevet blogindlæg, spillet klaver og så videre! Jeg skrev dette indlæg om at få hverdagen til at hænge sammen, og jeg har fundet ud af, at jeg har brug for en dag en gang imellem uden krav og dermed heller ingen skuffelse… Som altid kan jeg ikke sige det nok, hvor vigtigt det er at lytte til sig selv og sin krop – nogle gange er man nødt til at sige fra og tage tid til sig selv! Selv har jeg også sagt nej til arrangementer på gymnasiet både i tirsdags og på mandag, fordi der er så mange af dem for tiden…

Men nu vil jeg smutte, for lige om lidt kigger en veninde forbi – ugen er jo ikke helt slut endnu;-) Tusind tak for at læse med, jeg håber det har været lidt interessant! Det har i hvert fald vist jer, at gymnasiet ikke kun er lange dage, afleveringer & lektier;-) Faktisk overvejer jeg meget at lave et par indlæg om det at gå i gymnaiset og på STX i anledningen af, at mange af jer skal til at vælge ungdomsuddannelse, når vi i denne uge rammer februar… Er I interesserede i det så skriv det enten i kommentarerne her eller på Facebook – I må også meget gerne besvare spørgeskemaet hernede i hjørnet!

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’