Hej igen!
Jeg er tilbage, men kun lige så kortvarigt som sidste gang… Og jeg tror, jeg vil udnytte situationen til at snakke om netop det! Ikke så meget om hvorfor der går så lang tid mellem, I ser noget til mig, for det gjorde jeg jo i sidste indlæg;-) Men om det med ikke at have tid til alt det, man gerne vil – hvilket jeg før har været inde på her<3

Men bare rolig, dette bliver ikke rent brok – tværtimod! Det får hverken I eller jeg noget ud af, så jeg vil hellere se konstruktivt på det… Se på hvorfor vi alle brokker os over tidsmangel – og ikke mindst se på hvad vi kan gøre for at ændre det;-)

spending TODAY
complaining about YESTERDAY
won’t make TOMORROW
BETTER

Det er i dag et stort problem for de fleste danskere, og jeg er sikker på, at mange af jer også kender til det… At I, ligesom jeg kan komme til, går og brokker jer over ikke at kunne nå det hele – ikke at kunne nå alt det, I gerne vil! Om det er godt eller skidt at brokke sig kan diskuteres, og det bliver diskuteret, men jeg er for nyligt præsenteret for et ganske fornuftigt syn på det<3

Forestil jer en, der går en tur med sin hund i snor… Den hund er os! Vi kan bevæge os frit rundt, men kun til en vis grænse – kun indenfor det område snoren tillader;-) Sådan er det også med os mennesker… Vi kan bevæge os frit rundt i verden og i livet, vores snore er dog lidt længere end hundenes – men der er stadig grænser for vores frihed! Der er stadig og vil altid være ting, vi ikke kan ændre;-)

Spørgsmålet er så bare, om det er det, vi vil bruge vores energi på…

  • Vil vi bruge vores få vågne timer på at brokke os?
  • Fokusere på det negative i alle årets tolv måneder?
  • Spilde de år, vi nu engang får, på at se os sure på alle de ting, vi, ligesom ingen andre, kan ændre?

Mit svar var nej – og det er det fortsat! Siden jeg stillede mig selv de spørgsmål for nogle måneder siden, har jeg været bevidst om, hvad jeg bruger min tid på… Og jeg har siden da forsøgt at prioritere, hvad jeg bruger den på<3 Jeg nægter simpelthen at bruge kræfter på at ærgre mig over små ting som vejret og andre ligegyldigheder – og jeg kan efterhånden kun ryste på hovedet, når andre gør det;-)

Læs også: 9 citater om prioritering!

Dermed ikke sagt, at jeg altid er positiv og aldrig brokker mig – det gør jeg naturligvis, og det vil jeg fortsat gøre… Det er en krævende kamp at skulle ændre sit mindset, men jeg vil stadig opfordre alle jer til det<3 Næste gang noget irriterer jer, så overvej lige om I vil få noget ud af at brokke jer over det! Kan det hjælpe jer til at komme af med irritationen eller kan det ændre situationen, så brok jer endelig;-) Men vil det kun sprede dårlig stemning omkring og inden i jer, så gem det eventuelt lidt væk – skift fokus…

Jeg kan ikke sige, jeg ikke taber noget,
men jeg kan sige, hvor meget jeg taber, hvorfor & hvordan!

Det må være mit bedste råd til at undgå at lade uforanderlige ting ødelægge ens dag – et andet er som sagt at være bevidst<3 Lad os være bevidste om, hvad vi bruger vores tid på, og ikke mindst bevidste om at det er helt & holdent vores valg! Jeg kunne snildt have brugt hele dette indlæg på at brokke mig over, at gymnasiet og alenelivet ikke efterlader nogen tid til bloggen;-) Hvilket selvfølgelig også er noget, der ærgrer mig<3

Læs også: Derfor handler alt om prioritering!

Men i stedet minder jeg mig selv  om, at det er et valg, jeg har truffet… Med alle valg følger der et fravalg, og derfor handler det ige så meget om at prioritere – ligesom alt andet handler om prioritering;-) Det ville simpelthen være meningsløst at brokke mig over manglende tid til bloggen – tidsmangel findes ikke! Hvis jeg virkelig var så utilfreds med situationen, måtte jeg ændre den… Så længe jeg ikke ændrer den må det betyde, den er rigtig;-) Lige nu vælger jeg skole, venner og så meget andet til, og så må jeg desværre nedprioritere bloggen<3

Don’t complain about things
you aren’t willing to change!

Men jeg er bevidst om, det er et valg – at det er mit valg… Som jeg for øvrigt er i stand til at ændre;-) Jeg er også blevet bevidst om, hvad jeg bruger min tid, tanker & energi på, og jeg kan nu vælge det meste af det, som er spild, fra! Jeg håber, at dette vil inspirere jer til at gøre det samme<3 Så til sidst vil jeg give jer en lille opgave – et lille spørgsmål…
Hvor mange af de ting, I har brokket jer over i dag, har I rent faktisk kunnet eller ønsket at gøre noget ved?

Jeg håber, dette indlæg har sat gang i jeres tanker – selvom mine egne om dette emne endnu ikke er faldet til ro;-) Derudover håber jeg også, I får en fantastisk dag, og jeg ønsker jer det bedste, indtil vi ses igen<3

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’