Den gode hverdag og de gode valg

Det er i disse sene nattetimer to uger siden, I sidst har hørt fra mig. Selv på Facebooksiden, Instagram og Snapchat har der været stille, men jeg er her skam endnu – selvom jeg ikke kan garantere hvor længe.

Som I kan fornemme på overskriften er ferien nemlig slut, og jeg er vendt tilbage til hverdagen. En hverdag, hvor jeg prøver at tage gode og ikke mindst fornuftige valg i tråd med denne måneds ord – mere om det i et andet indlæg.

Desværre virker det ikke særligt fornuftigt at bytte hverken skole eller nattesøvn ud med blogindlæg – og dog. For det er nemlig også vigtigt at prioritere ting, som giver en livsglæde, hvilket jeg har valgt at gøre lige nu.

Læs også: Derfor handler det hele om prioritering

Jeg har en lang liste af indlæg, der skal skrives, og hver dag kommer der nye idéer til. De må dog vente for en stund, for lige nu må jeg udnytte den ekstra motivation efter en lang ferie til at skabe en god hverdag. Ja tænk bare, jeg får både lavet lektier, vasket op, lavet mad og så videre hver dag (næsten) uden brok.

Man kunne jo krydse fingre for, at det er fordi, jeg har rundet de 18 år og på magisk vis blev en ansvarlig og fornuftig voksen. Men bliver man voksen af at fylde 18? Har det overhovedet nogen indflydelse? De vil jeg skrive lidt om på et senere tidspunkt.

Et sidste år og hidtil det bedste

Den gode hverdag handler selvfølgelig ikke kun om opvask og vasketøj. Det er i langt højere grad skolemæssigt, at min hverdag ser anderledes ud i år. Jeg er jo startet i 3.g, det er sidste år, og det er ikke mindst helt uforståeligt. Om lidt er jeg (forhåbentlig) student.

Derfor prøver jeg også at gøre lidt mere ud af skolearbejdet – ikke så meget fordi min drømmeuddannelse kræver et højt snit, men mere for at nyde den sidste gymnasietid.

Læs også: Hvad vil du være, når du bliver stor? – Lidt om fremtiden #6

Jeg føler mig utroligt priviligeret over at kunne tage skole i hver dag sammen med mine klassekammerater og så blive undervist af lærere, der gør deres bedste for lære os om verden. Det er sidste år, at jeg bliver taget i hånden på den måde gennem diverse læringsprocesser.

Lad os nu ikke narre nogen. Det er bestemt ikke alle dele af 3.G, jeg nyder eller glæder mig til. Men indtil videre er 3.G mit foretrukne gymnasieår – nu er der godt nok kun gået en uge.

Men det er som om, at de andre år pludselig går op i en højere enhed. Man ved, hvad alt fra subjektsprædikater til AT går ud på, og man begynder at kunne bruge sin viden og metoder på tværs af fagene.

Læs også: Lidt om fremtiden #3 og om at ville det hele

Og fagene er faktisk det, der adskiller 3.G fra mine andre gymnasieår – hvilket flere af os oplever. I år kan man for første gang mærke betydningen af ens studieretningsvalg. Nu er ens fag pludselig selvvalgt, og der er stor variation os elever imellem.

For første gang har jeg ikke andre naturvidenskabelige end matematik, men til gengæld render jeg rundt i en bobbel af humaniora og samfundsvidenskab – og det er så skønt. Særligt fordi at vi, der har et fag sammen, alle har valgt faget, og derfor alle har lyst til at lære mere.

Mellem det gode og bag facaden

Men denne opdatering skal naturligvis ikke kun handle om skole – selvom det de sidste to uger er den og lektierne, der har vundet over bloggen, når min tid skulle fordeles. Men for at være ærlig, er det ikke blot fornuftens skyld.

Helt ærligt bruger jeg formentlig bare lektierne som en undskyldning for ikke at skrive herinde. Jeg har skrevet lidt om problematikken før i denne tankerække, men ikke desto mindre er den efter snart tre år på LMinside.dk stadig aktuel.

Går der mere end fire dage mellem indlæggene, påbegynder jeg en form for undgåelsesadfærd, hvor jeg aldrig sætter mig og skriver idéerne ned, selvom det er det, jeg har mest brug for og lyst til.

Læs også: Tankerækken #2 – bloggerblokade

Det bliver en ond cirkel, for brænder jeg inde med et bestemt indlæg, kan jeg ikke skrive andre først – bilder jeg mig selv ind. Naturligvis kan jeg det, for jeg gør det lige nu, men det føles næsten uærligt.

Jeg kan tydligvis godt skrive et indlæg om gode sommerstunder, efterfulgt af et om de gode ting, livet som tvilling har lært mig og så afrunde med dagens indlæg om min gode hverdag. Men der er jo også tingene mellem alt det gode.

Der er også gange, hvor jeg mister mig selv, hvor jeg ikke glæder mig til min studietur, og hvor jeg glemmer, hvordan man går. I dette øjeblik går det op for mig, at jeg egentlig har lukket jer ind bag facaden mange gange – når jeg har været klar.

Jeg deler aldrig noget herinde, før jeg er klar. Der gik et år, før jeg fortalte om min D-vitaminmangel, og der gik flere måneder derefter, før jeg løftede sløret for depressionen. Det undskylder jeg slet ikke for, det er helt, som det skal være.

Den sidste del af sandheden og et tak

Men det, der sker, er, at når jeg så bliver klar til at dele, hvad end det må være, så er trangen til det stor. Det er jo også, som det skal være – indtil jeg ikke deler det, for så ophober ordene sig blot. Så føler jeg indlæg som dagens indlæg er uærlige, selvom det jo på ingen måde er tilfældet.

Så hvorfor skriver jeg ikke bare det indlæg, jeg brænder sådan for at dele? Det spørgsmål stiller jeg skam også mig selv. Ironisk nok er svaret lige netop det, der ligger mig så meget på sinde, og som jeg gerne vil dele – lidt af et paradoks.

Erfaringen har dog lært mig, at det bedste våben mod mit indre censurapperat er at dele disse overvejelser med jer. Og det er både rodet og selvcentreret, men forhåbentlig kan I enten få noget ud af det eller scrolle over.

Læs også: Jeg fortalte jer kun den halve sandhed

Jeg fortalte jer kun den halve sandhed, og det kræver åbenbart lidt overvindelse at fortælle resten af sandheden. Men resten af sandheden kommer. Ikke fordi jeg skal eller føler mig tvunget til at dele den, men fordi det er så vigtigt at snakke om tingene, og jeg har lyst til at give den mulighed til jer og mig selv.

Jeg er glad for at være tilbage, selvom dette indlæg desværre både er rodet og utroligt selvcentreret – jeg og mig hele vejen ned. Bare rolig, der er flere indlæg i støbeskeen med mere inspiration til jer, og jeg skal nok forsøge at skrive dem på et mindre ukristeligt tidspunkt af døgnet.

Er I nået helt herned, så fortjener I et uendeligt stort tak. Ligeså skal der lyde et stort tak for alle jeres søde kommentarer og henvendelser hen over sommeren – jeg er så taknemmelig for hver og en.
Tak.

You are always one decision away from a totally different life!

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Facebook Instagram Bloglovin’