udfordringer

ØJEBLIKKETS UDFORDRINGER

Jeg tænker, det er tid til en livsopdatering. Dem undgår jeg gerne, da det simpelthen virker så selvcentreret, selvom det altid er hverdagen, I ønsker at høre mere om. Og jeg kan forstå, I er lidt forvirrede. Det er jeg egentlig også.

Det er en kaotisk tid, som jeg kun diskret har kunne referere til i de seneste indlæg, da jeg ikke ønsker at hænge nogen ud. Nu vil jeg forsøge at indvie jer i nogle af de elementer, den består af og alle de tanker, jeg som altid gør mig om, hvad der foregår inden i mig som funktion af det uden om mig.

Jeg vil understrege, at jeg deler følgende fænomener, fordi at det faktisk er ret interessant, og at jeg håber, I vil finde det relevant. De ting, jeg vil beskrive, er ikke så udbredte som tidligere omtalte emner som ensomhed, angst og depression.

Men alligevel er det så universelt, at livet byder på både op- og nedture i forskellige former, selvom det er sjældent, at sidstnævnte bliver delt. Det ønsker jeg at ændre, så nu må jeg jo starte med at dele de udfordringer, jeg i øjeblikket står overfor.

Jeg vil dog frabede mig medlidenhed og lignende, da livet jo til tider giver alle modstand. Altså er det ikke synd for mig, men blot en del af livet, som jeg faktisk er heldig at opleve, så jeg på andre tidspunkter kan opleve glæden stærkere med kontrasten i hukommelsen – mere om det her.

SYGDOM

Lad os starte med det praktiske, som jo nok er det, der forvirrer mest. Sabbatåret har jo som alle andres taget en uforudset drejning. Sidst jeg opdaterede jeg om det, beskrev jeg her, hvordan jeg stod imellem to eksistenser.

Jeg var netop kommet hjem fra Frankrig, og jeg skulle til at flytte ind i en lejlighed på Trøjborg med en anden, fordi jeg havde boet alene længe nok. Derfra var planen at arbejde, rejse og gøre de ting, jeg ellers godt har kunne tænke mig at have tid til — herunder skrivningen.

udfordringer

Knapt var IKEA-møblerne samlet, før at jeg blev hårdt ramt af kyssesyge og lå fuldstændig ubrugelig imellem flyttekasser i næsten to uger, indtil jeg røg ind forbi hospitalet og hjem til mine forældre på Ærø.

Jeg troede blot, jeg skulle være der en uge. Men det var altså først to måneder senere, vi kørte igennem et  indre nedlukket land, så jeg igen kunne sætte nøglen i låsen i lejligheden, der nu kun rummede mine ting og var blevet opsagt.

Sygdommen trak som i skrækhistorierne ud, og selvom den er væk, har den fyldt mine fingre og ben med stivnende træthed. Heldigvis er jeg ellers tilbage til normal på den front, og efter en måned eller halvanden kunne jeg skrive og læse igen — så er min lykke jo gjort. Det er også primært, hvad mit liv består af lige nu, som I måske har kunne fornemme på Instagram.

RESTER I KROPPEN

Rejseplanerne er selvsagt aflyst, og jobsøgningen måtte ligeså udskydes. Jeg håber dog at kunne arbejde lidt henover sommeren, men det bliver ikke før, da kyssesygen ikke er det eneste fra de måneder, der har sat sig i kroppen.

Der foregik nogle ting i lejligheden og i relationen op til, der ikke var så gode. Heldigvis foregik der mere almindeligt uacceptable ting, da jeg lå syg på Ærø, så jeg kom ud af det.

Og jeg er godt på vej ud af det og videre, men det er som sagt en håndfuld episoder, min krop ikke vil glemme men glædeligt lade mig gennemleve igen, når den lige synes, det passer ind. Det gør dagene lidt hårde, selvom anfaldende heldigvis er aftagende ligesom mareridtene.

Sådan kan livet nu engang også være, og vi alle sover i perioder dårligt. Men jeg må indrømme, at jeg er fuldstændig trevlet op indvendig efterhånden. Jeg føler mit indre hænger i laser, hvor al energien strømme ud og væk.

udfordringer

LEKTIONER I LIVSKRISER

Det er okay, sådan er livet, og en del af livet er heldigvis også, at det bliver bedre. Men det er netop ventetiden på bedring, det er interessant at se på, hvordan vi holder ud. Hvordan møder vi de her udfordringer, som uundgåeligt vil dukke op i vores liv?

Som jeg skrev i sidste indlæg, er jeg faktisk nogenlunde stolt af, hvordan jeg har tacklet denne periode. For en som mig, der altid er i gang og nyder at være det, har det været rigtig svært at skulle affinde mig med både på grund af sygdom, corona og nu psyken ikke at kunne sikre en indtjening til de i næste måned to huslejer.

Jeg har nemlig fundet en ny lejlighed, som I jo læste mine overvejelser om i samme indlæg. Generelt er magtesløshed ikke lige mig, så jeg har virkelig fået trænet den stoiske livsfilosofi – hvilket vidst gælder os alle under corona.

Det har været en vigtig øvelse sådan at skulle adskille, hvad jeg kan kontrollere og ikke kan og så kun fokusere på det første, som jo ikke var andet end mine egne tanker i ugevis. Det lærte jeg meget af, og jeg håber, I også fik glæde af den viden.

Så til spørgsmålet om, hvad Søren jeg laver for tiden, kan jeg svare det: Jeg overlever. Jeg øver mig i at leve efter mine værdier og at gøre, hvad der er rigtigt for mig.

LAD OS REJSE HVER FOR SIG SAMMEN

Det betyder blandt andet bramfri ærlighed, som I forhåbentlig vil nyde godt af. Især fordi den er kombineret med en stor fordybelses- og  formidlingsglæde, som vidst er ved at kanaliseres i et større projekt, som I kan følge på Instagram.

Som I måske har bemærket derinde, har jeg skiftet navn til @lauramikkelsen.dk Jeg går altså og overvejer, hvordan jeg kan strukturere dette univers af refleksioner og ord på en smart måde. Mon ikke det nok skal lykkes?

Det fine er jo netop, hvordan at det hele kan udvikle sig i takt med mig – og forhåbentlig inspirere jer til det samme. Jeg er taknemmelig for, at nogle af jer har haft lyst til at følge den rejse fra de første ord, og jeg håber I nye læsere vil slutte jer til!

Jeg er nemlig overbevist om, at vi ved at dele vores egen udvikling kan hjælpe hinandens på vej. Derfor deler jeg i dag et lidt mere rodet skriv om en endnu mere rodet virkelighed. Og derfor mødes vi snart igen i den glæde eller sorg, ærligheden til den tid vil afsløre. Eller faktisk til endnu er omgang boganmeldelser.

Må I finde styrken til at stå fast i jer selv i svære tider og modet til at dele faldene, der måtte være!

Smil til dig!
Laura // LMinside.dk

Facebook Instagram Bloglovin’