ÅBENLYSE BESLUTNINGER

For nogle uger siden stod jeg med en lejekontrakt i hver hånd. Lejemålene lå lige langt fra universitet, hvor jeg forhåbentlig skal studere efter sommeren, og de lå i samme urimeligt høje prisleje.

Lejemålet, der lå lige til højrebenet, var end ikke færdigbygget, men det ville snart stå klart; stort, lækkert og lyst. Der var ved at blive installeret opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler på de forholdsvis mange kvadratmeter, hvortil en stor altan kunne lægges oveni. Det lyder ret ideelt, ikke?

Lejekontrakten i den anden hånd tilbød ingen af de ting, og lå længere fra butikker og midtbyen. Og alligevel kunne jeg ikke slippe den, selvom valget virker åbenlyst, når man ser på lejekontrakterne og lejlighederne isoleret. Men den sidste lå i Risskov frem for nybyggeriet i Gellerup, og der var altså ikke langt til hverken hav eller natur – som I ved blandt andet fra Instagram, at jeg holder af.

Følger I med på Instagram, hvor jeg netop har skiftet brugernavn til @lauramikkelsen.dk, ved I hvad jeg valgte. Og formentlig var I med til at stemme for, at jeg nu deler mine tanker om tage værdibaserede valg med jer.

LOGIKKEN OVER LYKKE

Jeg endte nemlig med at gå imod logikken og vælge den nordøstvendte lejlighed i Risskov. Når det kommer til store valg i livet, vil det logiske valg ikke nødvendigvis fører os til lykken. Den kan hurtigt overfuse os og overdøve vore intuition.

Dermed ikke sagt, at vores mavefornemmelse ikke kan være enig i de objektivt oplagte valg, men vi må huske at lægge mærke til hvorfor. Føler vi os tiltrukket af valgmuligheden, fordi den lever op til vores ønsker, eller fordi den lever op til samfundets krav? Eller er det i virkeligheden samfundets ideal, der har sneget sig ind og besat vores drømme?

Ja, jeg troede, at jeg drømte om en lys, nybygget lejlighed med altan, men ville jeg være blevet glad i den? Det får vi aldrig svar på, men da jeg hældte til den og dog alligevel ikke ville sige ja, fik jeg svaret på noget andet. Jeg erfarede, hvor utrolig stor effekt samfundets succeskriterier har for, hvad vi gør som individer.

Vi internaliserer samfundets værdier og i en sådan grad, at vi kan forveksle dem med vores egne. Naturligvis, eller forhåbentlig, er der overlap, men det skulle jo nødigt blive overskrivninger. Ikke fordi vi ikke skal kunne omgås hinanden, men går vi på kompromis med vores værdier, går vi på kompromis med vores lykke.

TAG STYRINGEN TILBAGE

Dette er naturligvis blot min holdning, og svaret på hvordan vi bliver lykkelige, er endnu ikke endegyldigt. Selvom vi ikke har et entydigt et af slagsen, må vi med den stigning af psykiske lidelser, vi ser i samfundet, fortsætte med at lede. Vi er i skrivende stund 5,8 millioner i live i Danmark, men hvor mange af os lever rent faktisk?

Allerede i dette indlæg fra tre år siden pegede jeg på nogle årsager til, at vi ikke er så lykkelig som vi burde – selvom det at burde noget selvfølgelig er problem nok i sig selv. Dengang delte jeg nogle forskellige eksempler på, hvordan vi lader livet tage over og smide os om på bagsædet i mellemtilfredshed, men jeg skrev ikke, hvordan vi får taget styringen tilbage.

Er I faste læsere, vil I dog vide, at samtlige skriv lige siden har været bud på netop det. For eksempel brugte jeg i 2018 metoden med månedlige ord, som egentlig er en form for værdiarbejde, før jeg var bevidst om effekten af netop det — effekten som jeg kort nævnte i dette inspirationsindlæg. Det er netop at leve i overensstemmelse med vores værdier, der kan give os følelsen af meningsfuldhed og lykke.

“Hvis hun havde ret i det, hvorfor skulle der så være så mange ulykkelige sjæle?” Tænker I måske. “Det kan da ikke være så svært at leve efter sine værdier, så hvorfor gør alle ikke bare det, så de kan være glade?” Jeg vil svare med samme spørgsmål; Hvorfor gør du ikke?

GUIDE I ULYKKE

Der er to elementer i spørgsmålene, jeg vil fremhæve. For det første har jeg aldrig lovet, at vi udelukkende ville være glade, hvis vi valgte at leve efter vores værdier. Den levevis ville ikke spare os for al ulykke, for det er en del af livet. Faktisk er det netop, når vi møder ulykken, at viden og bevidsthed om vores eget værdisæt bliver brugbart.

Det er, når livet rammer og bliver svært at være i, at værdierne kan danne en guideline og hjælpe os med at manøvre i de udfordrende situationer. Når vi bliver tvunget til at tage nogle svære valg, som sågar kan synes umulige, vil vi med grundigt værdiarbejde i bagagen være bedre til at træffe den beslutning, der er mest rigtig for lige netop os.

Fuldstændig som med eksemplet på mit boligdilemma, kan vi i en hvilken som helst situation stille os selv spørgsmålene:

  • Hvis jeg vil følge mine værdier, hvilket valg bør jeg så træffe nu?
  • Hvilke af disse valgmuligheder vil føre mig i den retning, jeg ønsker at bevæge mig i?
  • Hvad vil personen i mig, jeg ønsker at blive, vælge?

Det er store spørgsmål, men de kan også hjælpe med beslutninger, der er meget større end mit lille eksempel; ved jobskifte, uddannelsesvalg, familiekonflikter, skilsmisser og så videre.

Hermed ikke sagt, at vi bør være fuldstændige egoistiske og kun vælge ud fra ovenstående spørgsmål. Nej, faktisk bruges de primært til at vælge vores reaktion på alt det, vi ikke kan styre omkring os. Eksempelvis vælger vi ikke altid at indgå i en konflikt med et andet menneske, men vi kan og har faktisk ansvar for at vælge, hvordan vi agerer i den.

ANSVAR FOR EGEN ADFÆRD

For nylig skrev jeg her om, hvordan at andre kan gå ind og ændre i vores livshistorie – vi lever jo ikke i et vakuum. Og jeg må indrømme, at episoden, tankerne udsprang fra, fik mig til for første gang i mit liv at ønske at ramme et andet menneske.

Frustrationen gav mig lyst til at give vedkommende, der tog alt, hvad jeg der følte, jeg havde, fra mig, et indblik i den følelse ved at tage, hvad der var mit, tilbage. Men jeg stoppede op. Ligesom da jeg skulle til at underskrive den nybyggede lejlighed, trængte ikke fornuften men mavefornemmelsen igennem til mig.

Nok var der intet ulogisk eller ulovligt over at hente mine ting, men ville det gøre mig gladere? Hvordan skulle det hjælpe mig at handle ud fra et håb om en, for øvrigt umulig, reaktion fra et andet menneske, når det eneste jeg kan styre er min egen adfærd? Hvordan skulle jeg egentlig reagere, hvis jeg skulle være tro mod mig selv og min værdiliste, der rummer ord som ægte, ærlig, accept, nærvær og kærlighed?

Det kræver intet geni at regne ud, at jeg igen gik med det værdibaserede valg. Jeg gjorde det, at enhver stoiker og andre vise mennesker ville opfordre til; affandt mig med, at jeg kun har ansvar for og magt over min adfærd alene.

VIGTIGT MEN SVÆRT

Det er jeg bare så træt af at høre på for tiden, og det fører mig efter en lang omvej videre til det andet element i spørgsmålet: “Det kan da ikke være så svært at leve efter sine værdier, så hvorfor gør alle ikke bare det, så de kan være glade?”

Her er svaret noget kortere: Fordi det er svært. Jeg citerer lige den story på Instagram, der er udgangspunktet for dagens mange ord: “Intet er så meningsfuldt eller vigtigt som at leve efter sine egne værdier – men det er ikke nødvendigvis det nemmeste på kort sigt.”

Nu har jeg i månedsvis fordybet mig i viden om at leve efter sine værdier og fulgt mennesker, der gør det – og som jeg er stolt over nu at være en del af. Men det er ikke let, og det er ikke ligetil.

Selv når vi har udarbejdet en liste over værdierne, og selv når vi ved, hvad vi i en given situation bør vælge eller gøre, hvis vi ønsker at være tro mod os selv, kan det være svært. Det kan der være tusind forskellige årsager til, men ofte kræver værdivejen mere mod.

FORVENTNINGER OG FORPLIGTELSER

Samfundets struktur ser desværre ud til at være den største årsag til det. Hvad end vi virkelig ønsker at have havudsigt frem for vaskemaskine, egen virksomhed i stedet for et 8-16 job eller tid med vores børn frem for at være en del af hamsterhjulet, kan vi have svært ved at gribe mulighederne.

Vi tænker over, hvad andre vil opfatte som succesfuldt, imens vi bruger de samme undskyldninger som alle de andre, der lader sig styre af den frygt, der følger med at leve sit liv meningsfuldt og bryde rammerne.

Men er vi egentlig ikke forpligtet over for os selv og dem omkring os til netop selv at skabe rammerne for vores liv, så det giver mening? Så vi oplever mening, og derved faktisk ender med at kunne bidrage mere selv i dette præstationssamfund?

Jeg har ikke svaret på, hvorvidt vi er forpligtet til det eller ej. Men jeg vil insistere på, at vi fortjener det. Det ved I allerede, hvis I har læst helt herned, hvilket jeg vil give jer et dybfølt tak for. Vi fortjener at leve værdifuldt. Det er ikke nemt, men det er vores ansvar.

Held og lykke og god arbejdslyst!

Smil til dig!
Laura // LMinside.dk

Facebook Instagram Bloglovin’