Hej med jer og velkommen til mit lille univers – LMinside

I må hellere spænde sikkerhedsselen og gøre jer klar til en tur ind bag facaden, ind i mit liv, mine tanker, mit hoved, min hverdag, og hvad der nu ellers komme til at foregå her på bloggen. Dette er det allerførste indlæg både for jer men ligeså vel for mig, så velkommen til alle.

Hold nu op, hvor har jeg glædet mig til at kunne skrive på denne blog. Den har været undervejs de sidste mange måneder – både på grund af min alder, forberedelserne, som følger med, og så skulle jeg selvfølgelig være helt sikker i mit valg.

Som en form for opvarmning har jeg de sidste 3 måneder fået opbygget min Instagramprofil “LMoutside“, hvor I kan følge med i mit liv, eller i hvert fald den pæne del af det.

Nu bydes I officielt inden døre, og jeg håber, at I vil følge med. Jeg kan lokke med, at I kan få en masse inspiration og alverdens andre ting og sager. I vil kunne læse om min dagligdag, det at flytte hjemmefra, og det hverken at være rigtig barn eller rigtig voksen.

I vil også kunne finde en masse andre ting som fx opskrifter, DIY’s, mine meninger, favoritter og en masse andet spændende. Jeg håber, I vil tage godt imod dette nye online univers, som vi sammen kan opbygge ved hjælp af ris, ros, råd og respons fra jer.

Smil til dig!
Laura // LMinside<3

Læs mere om LMinside her!
Tjek LMoutside ud her<3

Facebook Instagram Bloglovin’